Kom af med flyskrækken
november 2021
Få bugt med flyskrækken med online mindfulness
Hvis du lider af flyskræk, men gerne vil have bugt med skrækken, enten for at komme på ferie eller på arbejdsrejser, kan online mindfulness være lige noget for dig.
Hvad er flyskræk?
Flyskræk er frygten for at flyve, og hedder meget fint ’Aviofobi’. Flyskræk kan komme i flere former, nogle er bange for at lette, nogle er bange for at lande, mens andre frygter hele turen. Mange oplever også, at frygten hænger sammen med, at de ikke er komfortable med at miste kontrollen i uvante omgivelser. Flyskræk kan være så slemt, at man helt dropper at rejse, men det kan online mindfulness måske kurere.
7 tips mod flyskræk
Hvis du gerne vil give dig i kast med at flyve, selv med din flyskræk, kommer her 7 gode råd, som kan være med til at mindske skrækken.
Tag afsted mod lufthavnen i god tid, så du ikke stresser over at have travlt. Stress påvirker nemlig skrækken negativt, og det er en dårlig start.
Rejs i noget behageligt og blødt tøj. Så sidder du bedre, og du slapper mere af.
Sid så langt fremme i flyet som muligt. Fly larmer mindst oppe foran.
Ignorer lyde du ikke kender. Uvante lyde kan være ubehagelige hvis man er bange. Tag ørebøffer på og se en film.
Vær åben overfor dine medrejsende om din flyskræk, de kan være med til at berolige dig.
Fortæl personalet om din flyskræk. De har set mange med flyskræk og kan også gøre turen mere behagelig for dig.
Opsøg information om flyskræk og find ud af, hvad der virker for dig.
Mindfulness kan hjælpe dig af med flyskrækken
Kom af med flyskrækken med online mindfulness. Med mindfulness kan du ændre dit tankemønster og overkomme frygten. Mindfulness oversættes til bevidst nærvær, og handler om at være til stede i nuet, i kroppen og i åndedraget.