Lavpris eller almindelige flyselskaber
september 2018
Når du køber en billig flybillet med et lavprisflyselskab er det klart, at din rejse bliver en anden, end hvis du rejser med et mere almindeligt flyselskab. Du får som regel, hvad du betaler for, og det betyder, at der er store forskelle på flyrejser alt efter, hvilket selskab du rejser med. Få overblik over forskellene her.
Komforten hænger sammen med prisen
De fleste mennesker, som har prøvet at flyve med både lavprisfly og almindelige fly, vil nævne komforten som den væsentligste forskel. Det er klart, at et lavprisflysselskab i mange tilfælde vil nedprioritere deres flys interiør til fordel for at kunne gøre billetterne til flyene billigere, og du skal derfor ikke være overrasket, hvis du oplever, at du i et lavprisfly må sidde på et mindre sæde og ikke bliver tilbudt underholdning som f.eks. en tv-skærm – uanset hvor langt du rejser. Det siges ofte, at det netop er på hyggebarometeret, at forskellen på almindelige og lavprisflyselskaber ligger, og dette kan især være væsentligt, hvis du skal rejse langt.
Hold øje med bagagegebyrer
Lavprisflyselskaber vil ofte tilbyde billige billetter, som kun inkluderer håndbagage. Hvad du må have med i din håndbagage er begrænset af regler fra selskaberne og lufthavnene, og størrelsen på bagagen er desuden ikke ligegyldig. Med almindelige flyselskaber vil du som oftest med den billigste billet kunne medbring et styks indtjekket bagage, og har du svært ved at begrænse dig, når det gælder bagage, må du med billetter til et lavprisfly være klar over, at der tillægges ekstra gebyr for bagage.
Er serviceniveauet det samme?
Service kan være svært at vurdere, og det hele handler om at afstemme sine forventninger, inden man træder på flyet. Hvis du på et lavprisfly forventer mad og drikke eller forventer, at du kan få tilsendt billetterne pr. brev, vil du blive slemt skuffet. Hos de fleste lavprisflyselskaber skal du selv printe dine billetter, og mad er ofte en tilkøbsmulighed, som de fleste kun benytter på længere flyvninger. Det er dog en normalitet, at der tilbydes mad og drikke uden ekstra omkostninger på fuldservicefly, og selvom medarbejderne altid vil gøre sit bedste for at tilfredsstille dig, vil du kunne mærke forskel.
Det kan blive dyrere
Det er helt sikkert væsentligt for dit rejsebudget at medtænke de ekstragebyrer, som et lavprisselskab vil kræve. Som sagt kræver både bagage og mad ekstra betaling på et lavprisflyselskab, og desuden ligger de lufthavne, som lavprisselskaberne samarbejder med, ofte et stykke udenfor den by, som du rejser til. Det betyder, at du må regne med at skulle give lidt ekstra for transport, med mindre du skal bo udenfor centrum.
Vælg det som passer dig bedst
Det er altså tydeligt, at du med flybilletter får, hvad du betaler for, og med et lavprisflyselskaber får du derfor blot en flyrejse til en lav pris. Kan du leve med at skulle rejse uden mad og bagage samt med en forringet komfort, er lavprisflyselskaberne helt sikkert det rigtige for dig, da du kan spare mange penge på forskellige flyvninger, men har du behov for at rejse med højt serviceniveau, må du genoverveje, om du i stedet skal vælge de almindelige flyselskaber.