Søgeresultater

Du har søgt på Pakkerejse - Vi fandt 2

Udforsk Bornholm med en pakkerejse

august 2020


Drømmer du om kilometervis af sandstrande, flot natur og lækkert sommervejr? Et fremragende lokalmiljø med aktiviteter for alle aldre samt en overskuelige rejsedistance? Bornholm er meget vel en god rejsedestination for dig, da øen netop har ovenstående at byde på. Øen, som ligger placeret mellem det sydlige Sverige og det nordlige Polen, vil med stor sandsynlighed vinge alle dine ønsker om en henrivende ferie af. Alt sammen kan nemt og enkelt gøres til en realitet gennem køb af en pakkerejse til Bornholm. Disse kan formes helt og aldeles efter dine behov og ønsker og inkluderer selvfølgelig både færge og overnatning efter eget valg.   Gastronomisk himmel Uanset hvilken smagsfornemmelse du lige går og sukker efter, findes der med stor sandsynlighed en restaurant, cafe eller noget helt tredje, som kan hjælpe dig af med denne lyst. Typisk for lige netop Bornholm er deres røgede sild, og altså også en delikatesse, der klart kan anbefales at prøve af. Tag et smut i et af de lokale røgerier og få en forsmag på et stykke Bornholmsk kultur serveret direkte på en tallerken. Når nu du allerede er i gang, anbefales det i øvrigt, at laksen og makrellen også får et skud, da disse bestemt også er favoritter hos mange af de lokale såvel som besøgende. Der ryges også meget andet end fisk på de lokale røgerier, hvorfor du altså sagtens kan få en på smagsopleveren uden nødvendigvis at spise fisk.   Oplev en helt ny side af dansk natur! Om så du er til vandreture blandt stejle bjergskråninger, solbadning ved en hvid sandstrand med krystalklart vand ved dine tær, eller om du bare nyder en dag med familien i et hyggeligt sommerhus, så kan Bornholm altså byde på det hele. Tag eksempelvis et smut i Ekkodalen, som byder på en høj, stejl klippemur, som står i skarp kontrast med det ellers fredfyldte, omkringliggende natur. Fortsæt i området og tag eksempelvis op på Bornholms højeste punkt, Rytterknægten, hvor du vil få en smuk udsigt, hvor horisonten er tæt pakket med træer. Bornholm har også en mere bevægelig natur at byde på. Kultippen, som ligger lige syd for Hasle, byder på et helt unikt landskab. I sin tid blev der fragtet kul op fra en nærtliggende sø, Rubinsøen, hvorefter affaldsprodukterne blev smidt over kanten, hvilket skaber et helt spektakulært udseende. Hvis du er heldig, kan du sågar opleve bisoner, men her er dog ingen garanti for at se de store dyr, da de går frit rundt på et indhegnet skovområde på intet mindre end 200 hektar vild natur. Ikke desto mindre er de uden tvivl tiden værd og bestemt også et område, der skal fremhæves. Men hvis du bare gerne vil dase under åben himmel, så giv Dueodde et skud. Dette er en sandstrand, som ligger i den sydlige del af Bornholm, og er muligvis en af Danmarks smukkeste. Her er der uden tvivl plads til hele familien og rigelig med muligheder for at indhente den sommersol, vi har været foruden i vintermånederne.   Husk endelig på, at ovenstående kun er et udpluk af, hvad den smukke ø har at tilbyde. Vi ønsker dig god ferie og al held og lykke med at opleve Bornholm!      

Vælg en temarejse

oktober 2019


Tag på en temarejse og oplev det, du foretrækker En temarejse er for dem, der nyder ferieoplevelser, som indebærer det, de holder allermest af. Holder du meget af kulturelle oplevelser, så kan du booke en ferie spækket med kulturelle perler. Uanset den rejseform du foretrækker, så kan du med en temarejse få stillet netop din rejselyst. Hvis du skal afgøre, hvilken form for temarejse du ønsker, så har vi lavet en lille guide her.   1.Transporten er altafgørende Når du skal på ferie, er der stor forskel på at flyve et fåtal af timer i forhold til at sidde i bus 10 eller 20 timer. Transporten til dit feriested har stor betydning for, hvilken oplevelse du får med i rygsækken. Gør derfor op med dig selv, om du vil rejse med fly, tog eller bus. Du kan også alternativt f.eks. vælge et krydstogt, hvor en stor del af oplevelsen foregår ved transporten. Der er altså forskellige temarejser, som baserer sig på transporten.   2. Hvilken slags ferie holder du af?  Afhængigt af om du er til aktive, afslapnings- eller kulturelle ferier, kan det give dig et godt praj om, hvilken temarejse du skal booke. Der findes f.eks. musikrejser, hvor rejsen byder på forskellige musikalske oplevelser rundt i verden. Der er også mange naturprægede temarejser, hvor man får store natursmukke oplevelser. Faktisk tilbyder mange rejsebureauer også temarejser, som kombinerer flere temaer som f.eks. kultur og natur.   3. Sørg for at få den nødvendige rådgivning Mange rejsebureauer tilbyder temarejser med danske guider, som gør, at du får stillet din nysgerrighed lige inden for det tema, som du gerne vil opleve. På den måde ved du også, at der er styr på alt det praktiske, så du bare kan læne dig tilbage og suge indtryk og oplevelser til dig. Det kan nemlig være en ret omfattende proces at skræddersy sin egen temarejse.