Spar penge på busferie
september 2018
Busferie regnes ofte for at være en af de billigste ferieformer både set iht. transportomkostninger og øvrige omkostninger, der kommer med at tage fly eller tog som f.eks. parkering og impulsmæssige indkøb af mad og drikke i dyre forretninger, men der er enkelte tips, som kan gøre en busrejse endnu billigere – og dem får du her.
Beslut dig i god tid – eller vent til sidste øjeblik
På samme måde som det er tilfældet med fly- og togrejser, er det en god idé, hvis du ønsker at rejse med bus, at du bestiller billetter i god tid. Dette kan i mange tilfælde spare dig unødige omkostninger, som vælter indover priserne, når datoen nærmer sig, og andre købere slår til. Ofte er det dog også sådan, at såkaldte ’restpladser’ udbydes til en meget lav pris, men dette gøres som regel først i sidste øjeblik, hvorfor det kan være svært at få tilpasset ferie osv. til, hvornår afrejse er. Samtidig kan der være stor variation i destinationen, og har du et ønske om en bestemt destination, kan det være ’farligt’ at vente til sidste øjeblik, da billetterne nemt kan være udsolgt.
Hold øje med diverse rabatordninger
Både når det kommer til bus og tog findes der forskellige rabatordninger, som man kan gøre brug af, hvis man skal på længere eller kortere ture. I DSB’s toge kan man ofte bestille ’Orangebilletter’, som er ekstra billige, og ved nogle busselskaber findes sådanne også. Er du studerende eller pensionist, kan du også som regel få bestemte priser på billetter, og mange selskaber tilbyder desuden pakkerejser, hvor busbilletten og adgangsbilletter til seværdigheder ved destinationen er kombineret, og derfor spares der overordnet set penge.
Kan du rejse uden for skolernes ferie?
Noget af det som altid har betydning for, om en ferie bliver billigere er, hvilken dato man ønsker at rejse. Hvis der er mulighed for at rejse uden for skolernes ferie – både om vinteren og om sommeren – kan du spare mange penge på en ferie både med bus, tog eller fly. Det kan dog være svært at få det til at passe sammen, især hvis man har børn i skole, men er det muligt, er det en god måde at spare penge på.
Spar penge ved at rejse om natten
Afgangstider om natten er oftest blandt de mindst populære – også med bus – og derfor kan der være penge at spare, hvis man er okay med at skulle rejse hjemmefra sent om aftenen eller henad natten. For mange handler det dog om, at få ferien til at passe med arbejde og skole, og når man kommer frem til destinationen efter at have rejst hele natten, går der ofte en feriedag ’til spilde’, fordi man er træt. Det er dog oplagt at kigge efter disse rejsetidspunkter, hvis man er villig til at gå på kompromis for at få en billigere rejse.
Læs vores råd til rejser med bus eller fly her.