Søgeresultater

Du har søgt på Telttur - Vi fandt 2

Campingferie ved havet – frihed og fællesskab

juni 2025


En campingferie nær havet er for mange indbegrebet af afslapning, frihed og nærvær. Når man slår teltet op eller parkerer campingvognen tæt på kysten, åbner der sig en verden af muligheder – ikke bare for badeferie, men for en ferieform, der forbinder det simple liv med stærke naturoplevelser. Uanset om man er til sandstrande, klitter eller klippekyst, byder Danmarks kystområder på et væld af smukke campingpladser, hvor ro og oplevelser går hånd i hånd. Livet i og omkring vandet Camping nær havet inviterer til en aktiv ferie, hvor dagene ofte kredser om vandets rytme. Morgenbadning, sandslotte, kajakture og lange gåture langs stranden bliver hurtigt en naturlig del af hverdagen. Mange campingpladser ligger i naturskønne områder med adgang til stier, naturreservater og udsigtspunkter, hvor man kan opleve solnedgangen over vandet. For børnefamilier er det ideelt – børnene kan lege frit og trygt, mens de voksne kan nyde udsigten med en kop kaffe. Havet fungerer som både legeplads og læringsrum, og det er netop denne blanding af frihed og fællesskab, der gør campinglivet særligt nær kysten. Tæt på naturen – og hinanden Campingferie handler ikke kun om natur – det handler også om nærvær. Uanset om man rejser som familie, venner eller par, skaber campingformen en særlig stemning, hvor man er mere til stede i nuet og over for hinanden. Når man tænder bål, laver mad under åben himmel og sidder sammen i aftenskumringen, opstår der et fællesskab, som sjældent findes på hoteller. Samtidig giver camping ved havet en følelse af frihed – man bestemmer selv tempoet, aktiviteterne og graden af komfort. Og skulle vejret drille, har mange moderne campingpladser både faciliteter og aktiviteter, der holder ferien i gang. Kort sagt: en campingferie nær havet er en jordnær, afstressende og berigende måde at holde ferie på. Her er plads til både eventyr og fordybelse – og til at finde tilbage til det enkle liv tæt på naturen.

Husk følgende til teltturen

oktober 2019


10 ting til teltturen Når man skal på telttur, er det vigtigt at have udstyret i orden. Har man ikke det rigtige udstyr med, kan det blive en lang og sur fornøjelse. Derfor kommer der her en række ting, du ikke må undlade at tage med dig, når du skal ud i naturen og sove i telt.   Trangia En trangia er uundværlig på en telttur. Den fylder ikke ret meget, er nem at håndtere, og så skal du ikke frygte for, at du ikke kan få din morgenkaffe. Med en trangia kan du både koge vand til morgenkaffen, lave din havregrød og kokkerere lækre ting til aftensmad.   Sovepose Det lyder måske indlysende, at du skal have en sovepose med, men hvis du nogensinde har prøvet at være på telttur med en dyne eller med en dårlig sovepose, ved du også, at en god sovepose er guld værd for en god nats søvn. Den skal kunne lukke tæt, så kulden kan holdes ude, og så skal den være smart at pakke ned, så den ikke fylder halvdelen af rygsækken.   Liggeunderlag Ligesom med soveposen ved alle, der har haft et dårligt liggeunderlag, hvor meget det betyder at have noget godt at ligge på. Både så du har en bedre komfort, og så der ikke trænger kulde op nedefra og gør dig kold.   Telt Når du skal vælge telt, er det vigtigt at vælge et, der passer det antal personer, I er, og så skal det være nemt at slå op og ned, og kunne pakkes sammen, så det ikke fylder ret meget.   Pandelampe Skal du op om natten, er det ikke sjovt ikke at kunne se noget. Husk derfor altid at medbringe en pandelampe, så du kan bruge den og se noget, mens du har hænderne fri.   Powerbank Det lyder måske fjollet og lidt for nutidigt. Men en powerbank ér en god idé! Det er ikke sjovt at stå uden en telefon, hvis der skulle ske noget.   Stole Efter en lang dag med vandring, er en stol virkelig prisværdig. Men medbringer du en stol, kræver det, at du finder en lille, der kan klappes sammen, så du ikke bliver for træt af at gå med den. Vandrestøvler Gode sko er alfa og omega for at du får en god tur. Gør det ondt at gå, og får du vabler, bliver turen ikke sjov.   Myggenet Myg kan virkelig være forstyrrende, så vil du sikre en god søvn uden alt for mange myggestik, er et myggenet et godt bud.   Frysetørret mad Slutteligt kan frysetørret mad være en god ting at have med, hvis man er på en længere tur. Det kan holde sig og kræver ingen tilberedning.   Det er en god idé at gå i en forretning og få købt de her ting, så man ved, man har det rigtige med på turen. Og så er det ellers bare afsted. God tur!