Søgeresultater

Du har søgt på Terapi - Vi fandt 3

Smertefri ferie

marts 2022


Plusser og minusser ved bilferier Bilferier har et meget blandet ry. Nogle mennesker kan ikke få nok af denne rejseform, mens andre næsten ikke kan komme på noget værre. Meningerne er delte. Derfor kan man helt diplomatisk sige, at bilferien har sine plusser og sine minusser. Det fordelagtige ved denne ferietype er den autonomi, som følger med. Du er helt selv herre over rejsetidspunktet, ruten og stoppene undervejs. Der er masser af fleksibilitet, når du selv sidder bag rattet. Du kan skifte mening og ændre planer lige, når det passer dig. Du slipper for at stresse rundt i lufthavnen og bekymre dig om terminaler og klokkeslæt. Derudover er du fri for de forfærdelige måltider, der serveres indpakket i plastikfolie ombord på flyet. Der følger imidlertid også en lang række ulemper med friheden på bilferien. Du sidder helt selv med ansvaret for det hele. Du skal selv planlægge en rute, som giver mening i forhold til måltider og søvnbehov. Du skal selv sørge for parkering, og du skal selv sidde bag rattet i flere timer. Nok er bilferien fleksibel, men den tager også uhyre lang tid.   Gode råd fra fysioterapeuten Bilferien kan især være problematisk for dig, der døjer med dårlig ryg. Men der er håb. Fysioterapi kan få dig godt igennem bilturen. Professionelle fysioterapeuter råder bilister til at tage hyppige pauser, hvor der strækkes ben og ryg. Det vil også være en god idé for dig at medbringe en lændestøtte samt skifte siddestilling ofte.   5 gode råd til den komfortable køretur Sørg for at sidde godt. Ifør dig behageligt tøj. Drik en masse væske. Bevæg dig i pauserne. Brug køretiden fornuftigt.

Sådan undgår du rygsmerter på rejsen

december 2021


Undgå unødvendige rygsmerter  på rejsen En lang togrejse eller flere timer i flysædet kan være opskriften på ulidelige rygsmerter. Det er en virkelig ærgerlig måde at starte sin ferie på, men der er heldigvis noget, som du selv kan gøre.   Træn dig klar til rejsen Du kan gøre dig selv en kæmpe tjeneste, hvis du laver nogle styrkende rygøvelser op til og efter din rejse. På denne måde har ryggen noget at stå imod med under den lange rejsetid, og de spændinger, der alligevel opstår, kan du få løsnet op for med den efterfølgende træning.   Hvad er McKenzie øvelser? McKenzie øvelser tilhører en behandlingsmetode, som er anvendt af mange fysioterapeuter og kiropraktorer. Navnet McKenzie stammer fra en New Zealandsk fysioterapeut, der i midten af det 20. århundrede erfarede, at hans patienter nød godt af gentagne bagoverbøjninger af ryggen.   McKenzie metoden er baseret på, at det moderne menneske bruger for mange timer i foroverbøjet position. De modsatorienterede øvelser er således med til at rette ryggen ud og styrke den del af rygmuskulaturen, som bliver svækket i den foroverbøjede siddestilling.   En velegnet øvelse Hvis du skal opretholde motivationen, er det vigtigt at holde øvelserne simple. Her får du en let McKenzie øvelse, som du kan bruge:   Læg dig på gulvet (gerne på en måtte) på maven. Sæt håndfladerne i gulvet ud for dine skuldre. Fødderne holdes strakte. Tag en dyb indånding. På udåndingen presses hænderne mod gulvet, overkroppen løftes til næsten lodret position. Kig op i loftet, mens du holder stillingen i et par sekunder. Gentag øvelsen en håndfuld gange.   Kontakt en fysioterapeut De fleste rygsmerter kan fjernes gennem dine egne McKenzie øvelser, men hvis du oplever, at smerterne fortsætter, skal du selvfølgelig opsøge en professionel. En fysioterapeut kan hjælpe dig med at blive klogere på problemet og give dig et effektivt træningsprogram.

Kom af med flyskrækken

november 2021


Få bugt med flyskrækken med online mindfulness Hvis du lider af flyskræk, men gerne vil have bugt med skrækken, enten for at komme på ferie eller på arbejdsrejser, kan online mindfulness være lige noget for dig.   Hvad er flyskræk? Flyskræk er frygten for at flyve, og hedder meget fint ’Aviofobi’. Flyskræk kan komme i flere former, nogle er bange for at lette, nogle er bange for at lande, mens andre frygter hele turen. Mange oplever også, at frygten hænger sammen med, at de ikke er komfortable med at miste kontrollen i uvante omgivelser. Flyskræk kan være så slemt, at man helt dropper at rejse, men det kan online mindfulness måske kurere.   7 tips mod flyskræk Hvis du gerne vil give dig i kast med at flyve, selv med din flyskræk, kommer her 7 gode råd, som kan være med til at mindske skrækken. Tag afsted mod lufthavnen i god tid, så du ikke stresser over at have travlt. Stress påvirker nemlig skrækken negativt, og det er en dårlig start. Rejs i noget behageligt og blødt tøj. Så sidder du bedre, og du slapper mere af. Sid så langt fremme i flyet som muligt. Fly larmer mindst oppe foran. Ignorer lyde du ikke kender. Uvante lyde kan være ubehagelige hvis man er bange. Tag ørebøffer på og se en film. Vær åben overfor dine medrejsende om din flyskræk, de kan være med til at berolige dig. Fortæl personalet om din flyskræk. De har set mange med flyskræk og kan også gøre turen mere behagelig for dig. Opsøg information om flyskræk og find ud af, hvad der virker for dig.   Mindfulness kan hjælpe dig af med flyskrækken Kom af med flyskrækken med online mindfulness. Med mindfulness kan du ændre dit tankemønster og overkomme frygten. Mindfulness oversættes til bevidst nærvær, og handler om at være til stede i nuet, i kroppen og i åndedraget.