Rejs til Budapest og få minder for livet

Det skal du opleve på din rejse til Budapest

Budapest er en by fuld af historie og smukke seværdigheder. Det er et sted, der med tiden er blevet mere og mere populært som turistmål, og stadigt flere får øjnene op for byen. For os danskere er det et nemt rejsemål. Det er nemt at komme dertil, og der er ofte billige fly at finde – og så emmer byen af afslapning og madoplevelser ud over det sædvanlige. Men hvad kan man så egentlig opleve i Budapest? Læs med her og få en række gode råd til, hvad du skal opleve på din rejse til Budapest.

 

Du skal sejle på Donau

Et must for din rejse må være en sejltur på Donau, som deler Budapest i 2 med Buda på den ene side og Pest på den anden side. Går du ned langs floden, kan du nemt finde en sejltur til overkommelige priser. Fra vandet får du mulighed for at se byen på en helt anden måde, og du får en enestående mulighed for at opleve den smukke natur langs flodbredden på begge sider. Mange vælger at tage sejladsen i dagslys, hvor de kan se de smukke bygninger og arkitekturen, men det kan også anbefales at tage en tur om aftenen og se de smukke lys fra byen. Selvom bygningernes detaljer og arkitektur ikke vil kunne ses i lige så høj grad, kan vi garantere dig, at du sent vil glemme en aftensejlads på Donau. Det er en ganske særlig oplevelse. 

 

Du skal se den fantastiske udsigt ved Fiskerbastionen og Mathiaskirken

Mathiaskirken er et oplagt sted at besøge. Både på grund af den smukke kirke og det fascinerende bygningsværk, men også på grund af udsigten fra kirken. Kirken ligger på slotsbjerget, og tager du derop, har du et smukt udsyn over hele Budapest. Besøger du Mathiaskirken, skal du også aflægge Fiskerbastionen, som ligger lige ved siden af, et besøg. Denne bygning har, med sine 7 enestående tårne, en lang historie bag sig, og ligesom Mathiaskirken, vil Fiskerbastionen med garanti også vælte dig bagover. Derudover finder du den smukkeste udsiger over Parlamentsbygningen fra Fiskerbastionen. 

 

Du skal opleve statsoperaen

Selvom du måske ikke tænker, at du er til opera, kan det klart anbefales at tage ind og se Budapest statsopera. Det er en af de mest dragende bygninger i Budapest med eventyrlige udsmykninger, trapper og malerier. Kunne du tænke dig at høre en opera, skulle de efter sigende have en fantastisk lyd – faktisk skulle de være blandt de bedste i Europa.

 

Som du kan læse, er der massere at tage sig til i Budapest, og selvom du selvfølgelig skal opleve en masse, er det også vigtigt, at du tager dig tid til bare at gå rundt og suge ind og nyde alle byens mange indtryk. Budapest er en by, hvor du på mange måder ikke behøver at opsøge seværdighederne - de kommer til dig.