Søgeresultater

Du har søgt på Interrail - Vi fandt 2

Første gang på interrail

september 2018


Interrail er en unik mulighed for at opleve flere lande på kort tid, og det er ingen hemmelighed, at interrail – bl.a. på baggrund af rejsetypens store fleksibilitet og billige pris – er blevet mere og mere populært de sidste par år. Men hvordan får du mest ud af din tur på interrail, når det er første gang, og erfaringen ikke er så stor? Det får du 6 gode råd til her! Klik her og se din interrailguide!   Hold mulighederne åbne Selvom det er en god idé at have styr på de overordnede og praktiske detaljer angående en interrailtur hjemmefra, er et godt råd til den førstegangsrejsende at holde mulighederne åbne. Har man lagt en for stram plan, eller er alting planlagt i forvejen, er det ikke tid til at benytte den fleksibilitet, som netop er det gode ved interrail. Der kan opstå nye muligheder, hvis man møder personer undervejs, eller man kan forelske sig i en enkelt destination, som man ønsker at bruge mere tid i, og det handler om at være åben overfor dette.   Overvej din rute hjemmefra – og husk tiden! Det er dog altid en god idé at have en overordnet ruteplan klargjort hjemmefra. Når ruten planlægges, er det nødvendigt at kombinere destinationerne således, at der er tid og mulighed for ændringer, men i særdeleshed også således at en tidsplan holdes uden at være for stram. Man kan nemt komme til at sætte barren for højt og ville besøge 10 byer på 2 uger, hvilket kan være svært at nå.   Vær åben overfor at møde nye mennesker En oplagt mulighed, som hænger sammen med interrail, er at møde nye mennesker. Der er masser af mennesker fra hele Europa, som benytter det gode interrailsystem, og derfor vil det sociale for mange vise sig at spille en stor rolle. Ved at være åben overfor nye mennesker, opleves andre kulturer, og der skabes et nyt netværk, som kan være spredt over hele Europa.   Pak en god taske eller kuffert At rejse på interrail kræver, at den bagage, som man har med, er let transportabel og kan flyttes mange gange og mange steder. Det betyder, at dens størrelse og form bør tilpasses den enkelte, og desuden er det vigtigt at pakke en taske efter ruten – f.eks. det rette fodtøj til de franske alper eller badetøj til skumbade i Budapest – men der skal også være pakket til ændringer undervejs.   Hav styr på det praktiske inden afgang Med det praktiske menes, at der altid bør være styr på f.eks. pas, billet og regler hjemmefra. Her gælder det f.eks. regler for de tog, som skal benyttes, bestemte normer i de lande og byer, som man skal besøge, og også det helt generelle, som at ens pas ikke er udløbet, og at den rette billet er købt. Turen kan hurtigt blive ødelagt, hvis dette ikke er organiseret.   Nyd det – det er helt specielt! Sidste råd til nye rejsende på interrail er: Nyd det! Interrail er noget helt specielt, og det er helt sikkert en fantastisk rejseform, som sent vil blive glemt. Få mest ud af turen ved at følge ovenstående og nyd så alle de oplevelser, som den bringer. Held og lykke!

Guide til en fantastisk interrail

september 2018


Kender du til interrail? Uanset om du gør eller ej, bør du vide, at interrail er en fantastisk måde at opleve verden på. Men planlægning af en interrail tager tid, og det kræver de helt rigtige redskaber at arrangere en god interrailtur. Derfor får du her en guide, så du kan komme godt i gang.   Hvad er interrail? Interrail er en fleksibel rejsetype, som giver dig mulighed for at opleve mange ting på kort tid. Fortalt kort er interrail en rejseform, hvor du køber en alsidig togbillet, der giver adgang til togrejser inden for et bestemt område. Interrail er især populært i Europa, hvor der er mulighed for at købe adgang til mange lande med en enkelt billet.   Hvorfor vælge interrail? Der er flere store fordele ved at vælge interrail fremfor andre typer af rejser:   Fleksibilitet Fleksibiliteten ved interrail er altoverskyggende. Hvornår du vil til og fra de enkelte rejsemål, hvor længe du vil være væk, hvor du vil hen og ændringer undervejs i turen er alt sammen op til dig – og det hele er muligt.   Mange oplevelser Hvis du tager på interrail, har du som sagt mulighed for at opleve mange lande på samme tur i modsætning til en charterrejse eller lignende til en enkeltdestination. Du kan selv vælge, om du vil kombinere storby, strand og dase-ferie, eller om du i stedet vil finde masser af aktiviteter i naturen.   Du møder mange andre rejsende En af de vigtigste grunde til, at især mange unge vælger at tage på interrail, er, at det er en oplagt mulighed for at møde mange andre rejsende, som man sågar kan planlægge næste step sammen med. Det betyder også, at flere og flere rejser alene afsted på interrail, men kommer hjem med et stort, nyt netværk.   Interrail er en billig rejsetype Er du på udkig efter at opleve mange lande på en rejse, er interrail klart den billigste metode. Fly og bus til og fra mange destinationer løber hurtigt op, og med specialbilletter til interrail i Europa, kan du få en fordelagtig pris.   Hvilke lande skal du besøge? I Europa er interrail så udbredt, at du stort set kan besøge lige præcis de lande, som du har lyst til. Du kan komme i alle retninger, og interrail er især udbredt i Tyskland, Frankrig, Østeuropa og gennem Nordspanien.   Hvor finder du en transportbillet? Det, som også gør interrail i Europa til en forholdsvis nem og behagelig rejsetype, er, at det er muligt at købe en ubegrænset billet, som kan tilpasses efter et bestemt antal dage og lande. En sådan billet kaldes et ’interrail Global Pass’, og det er også muligt at købe en ’One Country’-billet, som giver adgang til rejse i ét land. Billetterne kan bl.a. købes gennem det tyske togbureau DB Bahn, og deres pris er afhængig af hvor mange dage, du ønsker at rejse.   Hvor skal jeg sove? Interrail kan være svært at planlægge, da den egentlige transportbillet kun giver adgang til tog og dermed ikke overnatningsmuligheder, medmindre der er tale om et nattog. Hvad der dog gør, at interrail ofte opfattes som en billig rejsetype er, at der ofte i de større byer, som folk på interrail besøger, er et hav af større og mindre hostels, som til lave priser tilbyder overnatninger i senge – ofte med delte værelser og badeværelser. Dette øger igen muligheden for at møde nye mennesker, hvilket for nogle er et formål med en interrail ferie.   Første gang, du skal på interrail? Så læs vores 6 råd her.