Søgeresultater

Du har søgt på Sommerhus - Vi fandt 7

Undgå indbrud i sommerhuset

februar 2022


Hold tyvene ude af sommerhuset I Danmark er det populært at have et sommerhus, som man kan bruge til at komme lidt væk fra hverdagen og få en pause. Mange bruger det dog ikke så ofte om vinteren. Det står derfor ubrugt i mange måneder, hvilket gør det særligt attraktivt for indbrudstyve at søge mod sommerhusområder i den mørke tid. For at undgå indbrud i dit sommerhus kan et elektronisk låsesystem eller et godt alarmsystem være en god ide at få installeret.   5 gode råd til sikring af dit sommerhus Udover et nyt låsesystem, er der også andre råd, som du kan følge for at sikre, at indbrudstyvene holder sig væk fra dit sommerhus. Det gælder blandt andet følgende: Sørg for at forstærke dørkarmen på alle yderdøre, så indbrudstyven får svært ved at bryde dem op og komme ind i huset. Lad det være synligt for tyven, at der ikke er noget at stjæle i huset. Træk gardinerne fra og lad skabene stå åbne i huset. Få opsat et overvågningssystem, så du kan fange tyven med det samme. Installer en alarm, så tyven bliver skræmt væk, og du får besked med det samme, når indbruddet foregår. Få udendørsbelysning med sensor, så lyset tændes, når tyven nærmer sig huset. Følg disse råd og få et låsesystem for at bidrage yderligere til at undgå indbrud i dit sommerhus. På den måde kan du også føle dig helt tryg, når du lader sommerhuset stå tomt over en længere periode.   Låsesystem til hele grunden Til mange sommerhusgrunde følger også et skur til diverse redskaber, cykler og lignende. Disse tiltrækker også indbrudstyve, hvorfor det kan være en god ide at sikre dem også. Sørg derfor altid for at låse skuret af, så tyvene ikke kan stjæle derfra eller bruge værktøj derfra til at bryde ind i sommerhuset.  

Byg sommerhus

januar 2022


Skal du bygge sommerhus Flere og flere mennesker går og drømmer om at få et sommerhus, som man kan udnytte som fristed eller ferierefugium uden for ens vante omgivelser. Der er mange elementer, man gør klogt i at overveje, når man planlægger at få bygget et nyt, personligt sommerhus, og processen er ofte kendetegnet at både glæde og bekymring. Det første skridt i dine overvejelser bør altid være at få et økonomisk overblik, så du ved, hvad der er råd til, og hvilke muligheder dit budget skaber. Herfra kan du begynde at undersøge og kontakte byggefirmaer, der deler dine drømme og ambitioner.   Undersøg de mange muligheder et typehus kan skabe for dig Sommerhusmiljøet i Danmark er ofte kendetegnet af det klassiske typehus i træ, mens der i de seneste år også er blevet etableret en række nyere, moderne huse i skarpe, minimalistiske udtryk. Dit kommende sommerhus kan derfor sagtens være et mere moderne funkishus, der som hustype har fået en renæssance siden dens første opkomst i 1920’erne. Funkishuse er et populært valg, fordi dette typehus i deres enkle udtryk gør det nemt for ejeren at overtage stilen og sætte deres eget, personlige præg på boligen. Funkishuse er samtidig ideelle for sommerhusbyggeri, fordi arkitekturen er styret af boligens daglige anvendelse og derfor er hver kvadratmeter udnyttet optimalt.     Få styr på lovgivningen, inden du bygger Inden du får taget det første spadestik, er det vigtigt, at din planlægningsproces har inkluderet en læsning og forståelse af lovgivningen bag sommerhusbyggeri. Der er enkelte punkter, hvor kravene afviger fra det reglement, der gælder for helårshuse, så selv hvis du har bygget hus før, gør du klogt i at være opdateret på forskellene. Hvis du har sat et byggefirma på projektet, kan de garanteret også tilbyde råd og vejledning i forbindelse med at imødekomme diverse krav til opbygningen af det nye sommerhus.  

Weekendtur i sommerhus

januar 2022


Hvis du trænger til et afbræk fra en lidt for ensformig hverdag, så kan du gøre det på mange måder. Flere og flere er begyndt at gøre dette ved at tage i sommerhus. Det kan gøres mange steder i landet og kræver ikke lige så meget planlægning, som en ferie sydpå kan gøre. Derudover kan et sommerhusophold tilpasses dine forventninger til en velfortjent pause. Det kan gøres luksuriøst med spa og lækker mad, eller det kan være mere primitivt ved at vælge en afsides træhytte langt fra storbyen.   Afslappende ferie året rundt En af fordelene ved at flytte ferien til et sommerhus i Danmark er den alsidighed, der følger med. For eksempel kan du tage i sommerhus hele året rundt uden at gå på kompromis med hyggen og feriestemningen. Om sommeren kan du sidde i solen på terrassen med en god bog eller en kold iskaffe. Om vinteren rimer sommerhus derimod på brætspil og varm kakao. Og bare rolig – kulden bliver ikke et problem. Mange sommerhuse har pillefyr, som blåt skal have påfyldt træpiller. Om det er med træpiller eller en brændeovn, kan du altså hurtigt slappe i en dejlig varm hytte med dine nærmeste.   Forlænget weekend i Danmark eller udlandet Selvom der er mange skønne sommerhusområder i det danske land, behøver dette ikke at begrænse dig i din søgen på et mere eksotisk ophold. Også uden for Danmark kan du nemlig finde hyggelige hytter, der skaber de perfekte rammer for et par rolige dage. Ønsker du at komme endnu længere væk fra hverdagens ræs og samtidig have et aktivt ophold, kan du eksempelvis udforske vores nabolande Norge eller Sverige. En forlænget weekend i sommerhus gør dig klar til hverdagens travlhed på ny.

Sommerferie i Danmark? Udlej dit sommerhus

februar 2021


Slip for den lange rejse og hold ferie i Danmark Selvom ordet “ferie” ofte forbindes med eksotiske strande, storslåede metropoler eller luksuriøse krydstogtskibe, så behøver man faktisk ikke rejse særligt langt for at komme på ferie – man behøver knap nok at rejse. Det er nemlig i stigende grad blevet mere og mere populært at afholde sin ferie herhjemme i vores eget land, og med god grund. Danmark byder nemlig på naturskønne, kulturelle og rekreative fornøjelser i lange baner. Der er et virvar af feriemuligheder når man først kigger efter – lige fra museer og seværdigheder, til badestrande og vandreruter. Nordkysten – natur og aktivitet for enden af fingerspidserne En oplagt lokation til årets sommerferie finder du så langt nordpå som du kan komme herhjemme – oppe ved Nordkysten. Nord for Limfjorden er bademulighederne mange, naturen storslået og mangfoldig, og seværdighederne altid inden for rækkevidde. Man kan bade ved de hvide strande, tage på smukke gåture i den bakkede natur og gå opdagelse rundt om Rubjerg Knude – alt sammen på samme tur. Og der er næsten ikke et sted der er ens, lige fra fjordens snurrede stier til Råbjerg Miles næsten ørkenlignende underlag. Eftersom Nordjylland er et af de mest attraktive områder for sommerhuse, er der rig mulighed for at finde feriebolig. Sommerferie i Danmark? Udlej dit sommerhus Hvis du er én af de danskere som ejer et sommerhus, kan du med fordel udleje det til nogen af de mange danskere som vælger at afholde sommerferien herhjemme. På den måde står det ikke ubrugt, og du udnytter dets fulde potentiale. Hvis du udlejer dit sommerhus igennem et bureau, slipper du også for meget af det administrative arbejde, samt rengøring og betaling af skader.

Råd til sommerhuskøb

juli 2019


Den perfekte weekend get-away fra hverdagen, et idyllisk træhus med have tæt på naturen, dejlige stunder med familien og måske en knitrende brændeovn til de kolde aftner? Mange danskere går rundt med en idyllisk sommerhusdrøm i maven, men før du kaster dig ud i et sommerhuskøb, skal du sørge for at have nogle ting med i overvejelserne.   Husk at forventningsafstemme med jer selv og hinanden Noget af det første I skal overveje, når I kigger på sommerhus, er jeres behov og krav. Hvor stort skal sommerhuset være, hvor mange værelser skal huset indeholde, og skal huset kunne bruges året rundt? Det er ærgerligt at købe et sommerhus, der kun kan bruges om sommeren, hvis I bliver glade for at bruge det og også ønsker at være der i vinterhalvåret. Desuden er det ærgerligt at købe et lille sommerhus, hvis familien pludselig øges eller der skal være plads til gæster, bare for at spare penge. Vent derfor hellere til at I har råd til et større hus, hvis der skal være god plads.   Hvor meget tid er I villige til at bruge på huset? I kan sagtens købe et billigt sommerhus, et såkaldt ’håndværkertilbud’, men det kræver, at I har tid, lyst og færdighederne til at tage hånd om huset. Man kan selvfølgelig hyre professionelle fagmænd til at ordne huset, men i så fald bør i overveje, om det bedre kan betale sig at købe et hus i bedre stand. Er I selv i stand til at ordne huset, kræver det i mange tilfælde, at der sættes mere end bare et par weekender om måneden af til at ordne, reparere og male. Vil I kunne bruge huset med det samme, er det en stor fordel at betale sig fra et hus i god stand, så I ikke skal bruge en masse ekstraomkostninger på vedligehold og reparationer.   Er beliggenheden den rigtige? Har I et akut behov for at komme ud af storbyen og få græs imellem tæerne og havvind i håret, kan det være fristende at vælge den første og bedste mulighed, der byder sig. Husk dog på, at et sommerhus er en investering, og at I skal have værdi for de penge i lægger. I bør derfor overveje beliggenheden grundigt. Ligger sommerhuset for langt fra jeres helårsbolig, er der risiko for at I ikke får det brugt ret meget, da en køretur på flere timer kræve både planlægning, tålmodighed og tid. Er det strand og klitter der tiltaler jer eller sø og skov? Undersøg markedet og tag ud og besøg forskellige steder i landet, hvor der er sommerhuse til salg.   Regn ikke med økonomisk gevinst på sommerhus Et sommerhus som en investering skal anskues i overført betydning. Det er nemlig langt fra altid, at sommerhusejere tjener på deres sommerhuse ved salg. Sommerhusmarkedet er mere sårbart end markedet for helårsboliger, da sommerhuspriser er de første, der kommer under hammeren ved kriser. I skal derfor gøre jer klart, at der ikke findes nogen garanti for, at sommerhuset medfører økonomisk gevinst. I skal derfor vælge at købe sommerhus som en social og hyggelig investering og ikke som en økonomisk investering.   Læs om gode weekendture her.

10 musts til sommerhus

juli 2019


Sommerhus get-aways er skønne, afslappende og kan være yderst tiltrængte i løbet af året. Langt væk fra stress og jag, arbejdsopgaver og bilos, kan I koble af, nyde den friske luft og havets brusen – lige indtil det går op for jer, at I har glemt noget…. At være kommet afsted uden tandbørster, børnenes sovedyr, mobilopladere eller andre essentielle sager kan gøre turen stressende og alt andet end afslappende. Har i mulighed for at låne et sommerhus af familie eller venner, er der nok masser af basisting i huset, men lejer i et sommerhus gælder det om at huske alt fra sengelinned til eventuelle køkkenmaskiner. Vi har derfor her samlet den ultimative huskeliste, når weekendturen går i sommerhus, så du kan være sikker på, at det i hvert fald ikke er glemte sager, der ødelægger turen.   Sengelinned En dyne og en hovedpude er altså ikke specielt dejlig at ligge i uden sengelinned – og specielt ikke, hvis hundredvis af andre sommerhuslejere før har brugt samme dyne. Det ville desuden være ærgerligt at skulle ud og investere i nyt sengelinned til hele familien blot for en enkelt weekend, da det hurtigt kan blive en dyr omgang. Sengelinned kan derfor meget vel være det første, du pakker.   Køkkenudstyr Kan du ikke leve uden din morgenmads smoothie eller regner du med at være overskudsagtig og bage boller til hele familien hver morgen? Det kan være en god idé at medbringe sit eget køkkenudstyr, da ikke alle sommerhuse er udstyret med diverse køkkenredskaber. På mange udlejningssider kan du finde en liste med køkkeninventaret, men vær hellere på den sikre side!   Basismadvarer Husk desuden basismadvarer som krydderier, olie, sukker, mel, te og kaffe, så I ikke skal ud og købe stort ind, når I når sommerhuset og ender med at have dobbelt af alt, når I kommer hjem til jer selv igen.   Basis husholdningsprodukter Der er heller ingen grund til at skulle købe sæbe, opvaskemiddel, viskestykker, klude, affaldsposer, stanniol og lignende, når du har det hele hjemme i skuffen i forvejen.   Rengøringsmidler hvis I skal gøre rent Skal i selv gøre rent ved afrejse, er der sandsynlighed for at I selv skal medbringe rengøringsmidler og produkter. Også her kan i lige så godt medbringe det hele hjemmefra   Spil og underholdning Sommerhustid er for mange lig med hygge og afslapning, og hvad omfavner dette bedre end et brætspil, kortspil eller anden form for underholdning? Husk derfor børnenes yndlingslegetøj, hyggelige brætspil og gode bøger og film.   Tøj til vejret Er du kommet afsted med det varme tøj, fordi du ikke har tjekket, at der i weekenden bliver 21 grader og solskin er det ret ærgerligt. Ligeså ærgerligt er det, at I har glemt regntøj og varmestøvler, når ungerne har brug for at komme ud og brænde krudt af, eller I har lyst til en lang gåtur.   Kamera Minder er fantastiske at have, og de bliver endnu nemmere at huske tilbage på, hvis i foreviger dem med nogle skønne billeder. Husk derfor at pakke kameraet og selfiestangen.   Grill og grillkul til de varme måneder Hvad skriger sommerhushygge mere end grillmad? I vores optik er grillmad noget af det hyggeligste ved en sommerhustur, men grillmad er svært at lave uden grill, grillkul og briketter. Tjek derfor op på, om sommerhuset har en grill og husk alt tilbehøret dertil.   Badetøj eller hue og handsker Rigtig mange sommerhuse befinder sig ved kysten eller nær fjorde og søer. Husk derfor at medbringe badetøj, solcreme og strandhåndklæder, hvis I skal i sommerhus i sommermånederne. Skal i afsted i vinterhalvåret, så husk varmt tøj, hue, handsker og støvler, så I stadig kan nyde den smukke natur omkring jer.   Når du har sat tjek ved alle 10 punkter på huskelisten, er der intet andet for end at pakke bilen og køre afsted mod en dejlig og afslappende sommerhustur. God tur fra Kufferten!