Hvad skal jeg opleve i New York?

Hvad enten du skal besøge byernes by for første gang eller på ny, vil du her i ”din New York Guide” få et forkromet overblik over byens utal af seværdigheder, begivenheder og oplevelser. Derudover vil guiden klæde dig på til at kunne navigere rundt, få mest muligt for pengene (alt efter dit individuelle behov) og til at sætte byens historiske områder i perspektiv.

 

Velkendte seværdigheder og områder

I New Yorks hjerte finder du Times Square, hvor byens puls for alvor kan mærkes. Her er nogle af de største skærme placeret med flere reklamer end din fantasi overhovedet kan rumme. Hvis du vil have en souvenir eller en unik selfie, er der rig mulighed for dette i denne energiladede del af New York. I forhold til at komme rundt i den øvre del af Manhattan er der både mulighed for klassiske offentlige transportmuligheder, men tilmed er der et væld af sightseeing-busser, som er lette at hoppe af og på i takt med, at man finder nogle interessante områder, bygninger og seværdigheder undervejs. Det anbefales helt klart at få en plads på det øvre dæk, hvis dit udsyn skal være helt uhindret, så du kan suge mest muligt af byen til dig.  Du kan passende stå af ved den historiske Central Park, hvor både lokale og turister i skøn forening trækker stikket og nyder de grønne omgivelser. I parken kan du opleve alt fra italiensk, fransk og engelsk-inspirerede haver, som rummer smukke skulpturer, blomster og græsplæner. Ydermere kan du opleve parkens mini zoo, som også har en afdeling med dyr, som gæsterne kan få lov til at røre og fodre.
Hvis vejret tillader det, kan du endvidere vælge at låne en båd og opleve parken og dens flotte omgivelser, mens du sejler yndefuldt rundt.

 

Kunst, kultur og bygningsperler der vækker opsigt

Hvis dine interessefrænder har mere rod i arkitekturen og de kulturelle tilbud, kan flere historiske museer opleves, som vækker interesse i alle aldre og segmenter. Du kan besøge alt fra kunstmuseer til mere historiefikserede museer, som alle tilbyder hver deres niche. Derudover er det muligt at komme op i højden og opleve. New York Sightseeing skriver blandt andet i deres guide, at en perfekt afrunding på en dag i New York vil være at ligge vejen forbi observatoriet: ”Top of the Rock”. Fra dette sted kan få et panorama-blik ud over byen og se alt fra Empire State Building til Hudson River. Du kan selv vælge, om dette skal opleves i dagtimerne eller om aftenen, da der holdes åbent helt indtil midnat.

 

En alsidig buffet af oplevelsesmuligheder

Hvad enten du vil besøge og opleve smukke broer, botaniske haver, madmarkeder, historiske promenader, parker eller skyskrabere, er New York leveringsdygtig. Hvis du gerne vil komme rundt til flest mulige steder, kan man med fordel købe en dagsbillet til metroen til en overkommelig pris. Herefter kan du frit bevæge dig mellem Bronx og Coney Island i pendulfart. I New York er mulighederne uendelige, og derfor kan du altså sagtens vælge at holde en ferie med et stramt budget, da der er flere gratis oplevelser at hente. Du kan tage Staten Island-færgen gratis, besøge ikoniske museer og biblioteker, samt nyde de mange arkitektoniske bygningsperler. Valget er helt og aldeles dit.