Medicin med på ferien
august 2023
God stemning er alfa og omega for den vellykkede køreferie, og hvad skaber god stemning bedre end musik? Nemlig – intet. Derfor har vi fundet 5 af tidens allerbedste sing along-sange på dansk, som alle kan synge med på, og som garanteret skaber den helt rette stemning. Der er både sange af ”de gode gamle” som Kim Larsen, Poul Krebs, Thomas Helmig og TV2, mens Nik & Jay står for øreguffen til de yngre generationer.
Denne klassiker er ikke kun god, når man som guitar-novice skal lære at spille sin allerførste sang. Den er også helt oplagt til køreferier, og særligt når man er på vej mod varmere himmelstrøg, hvor sangens fraser om strandpromenader og godt vejr varsler om det, man selv skal bruge sine kommende dage på. Er man den musikalske type, har man måske endda en lille ukulele med sig på køreturen, og så bliver stemningen for alvor skruet op.
De mennesker i Kongeriget Danmark, som ikke har skrålet med på Poul Krebs' største hit mindst én gang i deres liv, kan vist tælles på én hånd. Teksten sidder på rygraden af de fleste, og den er derfor helt oplagt til at synge alle sine følelser ud under en sing along på køreturen.
Thomas Helmig er uden megen konkurrence Aarhus' største kendis, og han henvender sig som bekendt også både til aarhusianerne og københavnerne i sangen ”Malaga”, og dét er noget, som kan få os op af stolene – eller bilsæderne. Den nationale stolthed svulmer op i os, når Helmig synger om vores byer og vores land, og dette engagement kan med fordel bruges som energifelt til den kommende sing along.
Når TV2 synger om de velkendte, duggede ruder, går der sjældent lang tid, før tilhørerne skråler med, og især omkvædet ligger da også perfekt til de flestes skråle-stemme. Man kan med fordel sætte denne sang på, når passagererne et sted midt på den tyske Autobahn unægtelig begynder at blive lidt trætte – der er garanteret løft af humøret og hæs stemme med dette nummer.
Har vi ikke alle skrålet med på teksten og danset den karakteristiske frem, tilbage, fra side til side-dans, som Nik & Jay præsenterede for os tilbage i 2002? Selvom man jo ikke kan danse sit bedste med sikkerhedssele på i en bil, tror vi stadig ikke på, at denne sang kan spille, uden at humøret ryger til tops. Man kan eventuelt lave en konkurrence ud af det og dermed finde ud af, hvem der i virkeligheden danser bedst, når man kun kan bruge overkrop, arme, hænder og hoved.