Søgeresultater

Du har søgt på Bustur - Vi fandt 3

Forbliv bakteriefri under busturen

november 2021


Måske tænker du ikke over det, men skal du på en bustur, er der fyldt med bakteriefarer rundt omkring. Er det en længere bustur du skal på, hvor der er toiletbesøg og podcastaflytninger med, er god hygiejne ekstra vigtig!   Bakterier er gode – i en vis mængde Man kan aldrig helt undgå at blive udsat for bakterier, men det skal vi som mennesker også. Vi skal udsættes for bakterier, blandt andet så vores immunforsvar kan blive så godt som muligt, men der er grænser! Bare fordi nogle bakterier er gode, betyder det ikke, at du skal gå over og snave en med influenza i gulvet. Man skal tage sine forbehold, specielt i influenzasæsonerne. Influenzasæsonerne ligger sent på efteråret og om vinteren herhjemme.   Sådan holder du hygiejnen i top under busturen En bus kan være hjemsted for utrolig mange bakterier, vi ikke har godt af. Og jo længere busturen er, jo mere bør du tænke på, hvordan du undgår bakterierne. Her er 5 måder at holde bakterierne væk på: Hav en håndsprit med Hav altid en håndsprit med på turen. Den bliver din redning, når ens hænder har rørt ved flader og håndtag i bussen! Nys i ærmet Er du selv ramt af en uskyldig forkølelse, så gør dine rejsekammerater en tjeneste og nys i ærmet i stedet for i hånden. Bakterierne vil bare ligge klar til at blive spredt ud over bussen, hvis du efterlader dem i din hånd. Vask hænder grundigt efter toiletbesøg På de længere busture vil du højst sandsynligt sidde i en bus, der har et toilet. Bruger du det toilet, er der nogle ting, du burde gøre. Skyl ud-knappen og dørhåndtagene burde du kun røre ved med knoerne eller en lillefinger, da der gemmer sig alskens bakterier her. Efter dit toiletbesøg burde du sætte mindst 30 sekunder af til at vaske dine hænder ordentligt. Hold dig væk ved sygdom Med mindre du skal på en bustur, der bare ikke kan undgås, burde du vente et par dage med at rejse, hvis du er syg. Det kan nemlig næsten ikke undgås at sprede bakterier, hvis du er syg og tager offentlig transport. Mobiltelefonen er en bakteriebombe Mange mennesker hygger sig med at høre podcasts, se film eller høre musik på telefonen under busture. Men hvad få ved er, at man lige burde spritte hænderne, og også meget gerne telefonen, af, når man skal bruge den. Undersøgelser hævder, at der kan samle sig flere bakterier på en mobiltelefon end på et toiletbræt, så det er ikke så lidt!   En renere tur Tager du disse forbehold, bliver busturen med al sandsynlighed en meget renere tur for alle! Men husk at bakterier ikke kan undgås helt, og at det er okay ikke at magte at spritte alting af hele tiden.

3 gode bøger til busturen

november 2021


Skal du på en længere bustur gennem Europa? Så redder man mange timers kedsomhed med en god bog. Men hvad skal man læse på sådan en tur? Her er 3 gode forslag, der varierer i genren, så der er noget til alle!   Første bog - Biografien med et strejf af reality Er du ikke til gamle romaner med store ord? Så er “Nicklas Bendtner - begge sider” den perfekt bog for dig. Den kendte fodboldspiller har skabt denne bog, som er en biografi, der ærligt fortæller om alle hans dumheder. Samtidig smider han alle kendisser, der nogensinde har trodset ham, under bussen. Det resulterer i flere timers underholdning og de vildeste røverhistorier, som kun kendte mennesker uden hæmninger men med en masse penge kan skabe. Der er blandt andet beretninger om stygge brud med berømte ekskærester og historien om dengang Caroline Fleming nægtede at lade ham se sin egen søn. Med denne bog vil du ikke kede dig!   Anden bog – Klassikeren om forfærdelig forelskelse Er du mere til klassikerne, er Emily Brontës bog “Stormfulde højder” perfekt. Bogen har nogle år på bagen: den er nærmere bestemt fra 1847. Men fascinationen i denne bog ligger også i de følelser, der hersker i bogen, som stadig er relevante i dag. Forelskelse, jalousi, begær, had og mange flere følelser, du måske kan genkende fra dit eget liv, præger bogen hele vejen igennem og lader læseren ride gennem et virvar af store følelser. Det er spændende og underholdende læsning, men på en helt anden måde end Nicklas Bendtner-bogen. Du vil ikke fortryde at give denne bog en chance!   Tredje bog – komedien om en gammel stædig mand Svenskeren Jonas Jonasson har skrevet den humoristiske klassiker “den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt”. Det er en nyere bog fra 2010, og den har vundet manges hjerter siden udgivelsen. Bogen handler om plejehjemsbeboeren Allan Karlsson, der fylder 100 år og bliver fejret på plejehjemmet. Dog gider han ikke det kedsommelige pensionistliv, så han stikker af og drager på eventyr. Undervejs vil han møde alt fra underlige mennesker til nogle rimelig kriminelle typer. Sikkert er, at historien ikke bliver begivenhedsløs på noget tidspunkt. Nok handler bogen om en pensionist, men det er næsten sikkert at sige, at han når at opleve mere gennem bogen, end du har i mange år. God læsning til turen Læsning tillader en at forsvinde ind i sin egen verden, hvilket kan være rart, når man tager en bustur med en masse mennesker. Det giver samtidig øjnene et hvil fra at skærmkiggeriet, som man nemt kan ende med at brug en masse tid på på en lang bustur. God læsning og god tur!  

Bustur fra Aarhus til Madrid

november 2021


At tage bussen til sin feriedestination er undervurderet, specielt fordi det er så let at gøre sig nogle spændende stop undervejs. Her er de ting, du burde se på turen fra Aarhus til Madrid.   Første stop - Danmark Du behøver ikke engang at forlade landet, før der er spændende seværdigheder. Disse ting skal du se, før I kører over landegrænsen:     Fjordenhus i Vejle Den kendte dansk-islandske kunster Olafur Eliasson har tegner dette smukke hus, der står midt på vandet i Vejle. Bare ved at se på udseendet, er det nemt at se, hvorfor det er værd at tjekke dette monument ud.   Lego House i Billund Billund har de seneste år tænkt nyt og givet sig selv en skønhedsbehandling. I denne proces er Lego House blevet bygget. Den fortæller om den spændende historie LEGO har og viser en masse fantastiske LEGO-byggerier. Det er som at gå rundt i et stort LEGO-hus i menneskestørrelse!   Koldinghus i Kolding Koldinghus er landets sidste kongeborg og er flot bevaret. Besøg borgen og bliv taget tilbage i tiden, hvor de kongelige havde al magt og historier om drama, intriger, brande og spøgelsesbesøg kan findes under samme tag.       Andet stop - Paris Når du er ca. Halvvejs på rejsen, når du til Paris. Det er en by, alle burde besøge mindst en gang i deres liv, og nu har du chancen! Dette skal du nå at se på opholdet:     Louvre Uanset om du er kunstinteresseret eller ej, er Louvre et spændende stop. Arkitekturen, den kæmpe bygning og de smukke kendte billeder kan holde dig underholdt i timer. Dog skal billetterne nok bookes i god tid, da det er et populært museum.   Eiffeltårnet Eiffeltårnet er nok den største turistattraktion i byen og med god grund. Monumentet er utrolig smukt, både langt væk og tæt på, og dens unikke opbygning er et kig værd.   Versailles Den store kongelige bolig, der får alt andet til at ligne noget, der er løgn. Elsker du guld, dyre tæpper og generelt overdådighed, er Versailles lige noget for dig.     Tredje stop - Barcelona I er nu tæt på at være i mål, men I burde stadig lige gøre jer et sidste stop. Barcelona deler popularitet med Madrid, når det kommer til de spanske byer, og det forstår man også godt. Byen har utrolig meget at byde på. Dette skal du se i Barcelona:   La Sagrada Familia En kirke ud over det sædvanlige. Den er tegnet af den legendariske Anthony Gaudi og er kendt for stadig ikke at være bygget færdig så mange år efter bebyggelsen blev sat i gang. Dog betyder det ikke, at der ikke er noget at se på. Tværtimod!   Casa Batlló Endnu et kendt værk af Gaudi. Det er et hus med så vildt et udseende, at det næsten føles som om, man går i et tegneseriehus.   Flamenco Er der noget spanierne kan, er det at danse flamenco. Der findes mange flamencosteder at vælge imellem, så et råd er næste at spørge de lokale, hvor det bedste flamencosted ligger.