Søgeresultater

Du har søgt på Tips og Råd - Vi fandt 7

Husk støttestrømper på flyturen

marts 2019


De lange flyrejser er populære - husk støttestrømperne Flere og flere danskere har efterhånden fået mod på de fjerne rejsemål. Det gælder både de helt unge, der ofte tager afsted i deres sabbatår, men også landets ældre borgere pakker oftere og oftere kufferten til de længere rejser. De fjerne rejsemål byder på eksotiske retter, unikke kulturer og hvide sandstrande, men nødvendiggør samtidig de længere flyrejser.  Vi rejser med glæde 12-15 timer for at ende på en eksotisk bounty-ø, for at bestige nogle af verdens højeste bjerge, for at road-trippe i smukke landskaber eller noget helt fjerde.   Lange flyrejser kan give gener Flyrejser til fjerne rejsemål kan være utrolig lange og kedsommelige, men du kan også opleve andre gener ved de lange flyvetider. Rigtig mange - unge som gamle -  oplever generende propper i ørerne, når flyet lander eller letter, og også tørre øjne og hud samt dehydrering er en hyppig gene ved de længere rejser. Alt dette kan du dog mindske ved at tygge tyggegummi ved take-off og landing, smøre hænder og ansigt med en tyk creme samt drikke rigeligt med vand under hele flyvningen. Generne forsvinder desuden hurtigt, når du igen har fødderne plantet solidt på fast grund.   Forebyg hævede ben og fødder med støttestrømper Nogle af de mere trælse gener, som er hyppige især blandt de ældre, er hævede fødder og underben. Hævningen opstår som resultat af en blanding af væskeophobning forårsaget af inaktivitet, samt det lave lufttryk. Denne kombination mindsker effekten af din blodcirkulation. Tilstanden er midlertidig, men kan være meget generende. Ved at anvende støttestrømper under flyveturen kan du undgå hævninger og væskeophobning og på den måde få en mere behagelig flyvetur. Desuden mindsker brug af støttestrømper mere alvorlige tilstande som blodpropper i benet, der kan forekomme hos nogen som resultat af den dårlige blodcirkulation.   Støttestrømper øger blodcirkulationen Støttestrømper, som du blandt andet kan finde her, har til formål at øge blodcirkulationen og hjælper således venerne i benet med at transportere blodet tilbage til hjertet. Strømpen skal være af god kvalitet og sidde godt til om fod, ankel og under ben, så den giver en god kompression uden at stramme. Strammer strømpen for meget, får den den modsatte effekt og stopper blodcirkulationen. Risikoen for blodprop i benet er generelt lille ved flyrejser, men har du øget risiko for blodpropper i benet, kan det være fornuftigt at forebygge med støttestrømper. Personer med øget risiko er blandt andet overvægtige, gravide, kvinder på p-piller, og personer, der har aktiv cancer eller før har haft blodprop.  

Godt at vide ved camping

marts 2019


Er du en af de mange danskere, der ELSKER camping og alt hvad det indebærer? Så er du langt fra den eneste! Camping er en skøn, fri og afslappende måde at holde ferie på, og hvert år valfarter utallige danskere både til de danske og de udenlandske campingpladser for at komme ned i gear og nyde naturen. Er du en af de helt garvede campister, der har flere årtier på camping-samvittigheden, så har du nok styr på alt, hvad der er godt at vide, før campingvognen triller ud på landevejene. Her har vi dog alligevel samlet et overblik over de vigtigste ting at have styr på, før startskuddet til campingferien lyder.   Kan bilen trække læsset? Noget af det vigtigste, du skal være opmærksom på, når campingvognen er rengjort, fyldt op med brændstof, pakket og klar til at tage af sted, er om din bil kan trække vognen. Her er det ligegyldigt, hvor erfaren du er – har du fået ny bil eller campingvogn, eller er det første gang, du sidder bag rettet – er det utrolig vigtigt, at du tjekker op på dette. Hvor tung en campingvogn, du må sætte bag på din bil og køre afsted med, afhænger af din bil og dit kørekort. De fleste danskere har et kategori B kørekort, der giver tilladelse til at køre en bil på max 3500 kg og en anhænger på op til 750 kg, hvis bilen er godkendt til at trække denne vægt. Vil du trække en tungere vogn, skal du tage et B/E-kørekort eller et B+ kørekort. Husk derfor at tjekke, hvor meget vægt, netop din bil må trække.   Skal campingvognen kører over grænser? Skal du campere i udlandet, må vogntogets totalvægt (det vil sige bilen og campingvognens vægt tilsammen) ikke overstige 3500 kg, medmindre du besidder er B+ eller et B/E kørekort. Husk desuden at have bilens og campingvognens vægt in mente, når I pakker. Skal I have cykler, barnevogne, grill og andet tungt gear med, kan I hurtigt lægge et par ekstra 100 kg. oveni, og disse kilo gælder også med i vogntogets samlede totalvægt. Pak desuden de tungeste ting i bunden af vognen, så bliver køreturen så sikker og stabil som mulig. Endnu et vigtigt aspekt af at campere i udlandet er at huske pas til alle deltagere. Selvom du ikke skal gennem paskontrol og security på samme måde, som når du skal ud og flyve, er det lovpligtigt at medbringe pas, og andre vigtige dokumenter som kørekort, registreringsattest og sygesikring, når du rejser over grænser. Kørekortet og registreringsattesten skal naturligvis med, også selvom du bliver inden for de danske grænser.   Hvor må man campere? Campingferier er ganske vist en fri måde at holde ferie på, men det betyder ikke nødvendigvis, at du må slå dit telt op eller stille din campingvogn eller autocamper, lige hvor du vil. I Danmark må du kun slå dig ned på officielle campingpladser og må altså ikke bare overnatte i det fri. Er du til den primitive campingferie, findes der mange primitive naturlejrpladser, hvor du må overnatte i shelter, telt eller bivuak uden at ligge side om side med andre campinggæster. I udlandet kan der dog gælde andre regler til, hvor man må campere. Det gælder blandt andet i Sverige, hvor den såkaldte allemands ret tillader dig at campere i skov og uopdyrket jord med op til 3 telte i et døgn, før du skal rykke videre til et nyt sted. Du må desuden tænde bål, hvis der ikke er risiko for, at ilden spreder sig, og du skal slukke bålet helt, før du forlader området. Før du begiver dig ud på årets campingferie, er det altså vigtigt at tjekke op på regler, love og krav, og sikre sig, at man har diverse papirer i orden. Kufferten ønsker dig en skøn campingferie og en sikker køretur til din campingdestination!    

Opførsel i lufthavnen

november 2018


Takt og tone: Sådan skal du opføre dig i lufthavnen Hvis ikke man er vant til at opholde sig i en lufthavn, så er det måske ikke altid lige nemt at finde ud af, hvordan man bør opføre sig. Der gælder nemlig nogle helt specifikke regler, når man befinder sig i en lufthavn. Vi ved, at det ikke er nemt at finde ud af, hvis ikke man har fået tingene fortalt før. Derfor håber vi med denne artikel at kunne gøre dig klogere på, hvad du skal have in mente, næste gang du befinder dig i lufthavnen.   Forhold dig roligt og undgå at lave støj Siden angrebet på World Trade Center i 2001 har lufthavne verden over ændret sig markant. Man er gået fra et sikkerhedsniveau, der ikke var specielt højt, til i dag at være på et niveau, hvor man godt kan gå hen at blive nervøs, hvis ikke man er vant til at færdes i en lufthavn. Derfor er det også vigtigt, at du forholder dig i ro, når du befinder dig i en lufthavn. Selve angrebet og andre lignende angreb sidder dybt i folk, og derfor er der en uskreven regel om, at man er rolig og holder støjniveauet nede, når man er i en lufthavn. Sørg også for at smile. Det giver først og fremmest dig selv en behagelig ro i kroppen, men kan også gøre andre mennesker roligere, som måske ikke er så glade for at flyve. Måske er der andre passagerer, der har oplevet en flyforsinkelse og derfor har svært ved at holde sig i ro. Her er det blot vigtigt, at du som medpassager forholder dig roligt. Læs denne artikel for at lære mere om flyforsinkelser og dine rettigheder. Læs også: hvilke væsker må du have med på flyveren?    Vær tålmodig og vis hensyn til dine medpassagerer Det er ikke uvant, at fly bliver forsinkede. Det kan sammenlignes lidt med offentlig transport – tidsplanen holder desværre ikke altid. Der er dog ikke noget, du kan gøre ved det, og du bør derfor være tålmodig og i stedet bruge energien på at søge erstatning, hvis uheldet skulle være ude.  Derudover er det vigtigt at huske på, at fly generelt er relativt små. Derfor bør du, så vidt det er muligt, vise hensyn til dine medpassagerer. Det kunne eksempelvis være ved at lade familier med børn komme først ind eller ved ikke at fylde unødigt i gangen, inden folk har fået sat sig ned. En anden vigtig ting er at huske høretelefoner, hvis du ønsker at se film eller høre musik på flyet, så du ikke forstyrrer dine medpassagerer.

Første gang på interrail

september 2018


Interrail er en unik mulighed for at opleve flere lande på kort tid, og det er ingen hemmelighed, at interrail – bl.a. på baggrund af rejsetypens store fleksibilitet og billige pris – er blevet mere og mere populært de sidste par år. Men hvordan får du mest ud af din tur på interrail, når det er første gang, og erfaringen ikke er så stor? Det får du 6 gode råd til her! Klik her og se din interrailguide!   Hold mulighederne åbne Selvom det er en god idé at have styr på de overordnede og praktiske detaljer angående en interrailtur hjemmefra, er et godt råd til den førstegangsrejsende at holde mulighederne åbne. Har man lagt en for stram plan, eller er alting planlagt i forvejen, er det ikke tid til at benytte den fleksibilitet, som netop er det gode ved interrail. Der kan opstå nye muligheder, hvis man møder personer undervejs, eller man kan forelske sig i en enkelt destination, som man ønsker at bruge mere tid i, og det handler om at være åben overfor dette.   Overvej din rute hjemmefra – og husk tiden! Det er dog altid en god idé at have en overordnet ruteplan klargjort hjemmefra. Når ruten planlægges, er det nødvendigt at kombinere destinationerne således, at der er tid og mulighed for ændringer, men i særdeleshed også således at en tidsplan holdes uden at være for stram. Man kan nemt komme til at sætte barren for højt og ville besøge 10 byer på 2 uger, hvilket kan være svært at nå.   Vær åben overfor at møde nye mennesker En oplagt mulighed, som hænger sammen med interrail, er at møde nye mennesker. Der er masser af mennesker fra hele Europa, som benytter det gode interrailsystem, og derfor vil det sociale for mange vise sig at spille en stor rolle. Ved at være åben overfor nye mennesker, opleves andre kulturer, og der skabes et nyt netværk, som kan være spredt over hele Europa.   Pak en god taske eller kuffert At rejse på interrail kræver, at den bagage, som man har med, er let transportabel og kan flyttes mange gange og mange steder. Det betyder, at dens størrelse og form bør tilpasses den enkelte, og desuden er det vigtigt at pakke en taske efter ruten – f.eks. det rette fodtøj til de franske alper eller badetøj til skumbade i Budapest – men der skal også være pakket til ændringer undervejs.   Hav styr på det praktiske inden afgang Med det praktiske menes, at der altid bør være styr på f.eks. pas, billet og regler hjemmefra. Her gælder det f.eks. regler for de tog, som skal benyttes, bestemte normer i de lande og byer, som man skal besøge, og også det helt generelle, som at ens pas ikke er udløbet, og at den rette billet er købt. Turen kan hurtigt blive ødelagt, hvis dette ikke er organiseret.   Nyd det – det er helt specielt! Sidste råd til nye rejsende på interrail er: Nyd det! Interrail er noget helt specielt, og det er helt sikkert en fantastisk rejseform, som sent vil blive glemt. Få mest ud af turen ved at følge ovenstående og nyd så alle de oplevelser, som den bringer. Held og lykke!

Er busferie en god idé

september 2018


Hvis du går og overvejer, om en busferie er noget for dig, har du helt sikkert tænkt over, hvilke fordele og ulemper der er ved at tage bussen. Som regel ryger 1 eller 2 grunde i glemmeboksen, men med denne guide er du godt på vej – for hvordan ved du egentlig, om busferie er en god idé? Læs mere her!   Fordele ved at rejse med bus på ferie Du oplever flere ting på rejsen En stor fordel ved at tage bussen på ferie er, at man ofte oplever flere ting og steder på en bustur end på en flyrejse. På en bustur oplever du forskellige byer og områder samtidig med, at holdepladser og pauser holdes undervejs og giver mulighed for at se mange forskellige ting.   Større fokus på det sociale Der er – i forhold til en flyrejse – langt mere tid til at sætte fokus på det sociale, hvorfor busture også ofte er gode til familier, når børnene hurtigt kan finde legekammerater, som de kan nyde turen med.   Faciliteterne er mange De busser, som kører lange distancer, er blevet mere og mere luksuriøse, og der er ofte et hav af faciliteter som f.eks. TV, toilet, sæder som kan hældes og ligges ned og f.eks. borde. Det betyder, at selvom en bustur til tider er lang, er der ikke sparet på komforten.     Tag bussen og spar penge Busrejser er godt nok steget i pris de seneste par år, men de kan stadig ofte findes langt billigere end flyrejser. Desuden opnår du med en busrejse fordele ved at spare andre omkostninger – f.eks. dyr mad i en lufthavn og parkering af din bil.   Slip for spildtid Når du skal med fly, skal du ofte møde i lufthavnen minimum 1 ½ time inden, at flyet har afgang. Det betyder, at der opstår en masse spildtid, som skal slås ihjel, og som ofte viser sig at være dyr. Denne kan du spare med en busrejse.   Ulemper ved busferie   Den lange tur Det er ingen hemmelighed, at en bustur til Spanien tager noget længere tid end at flyve. Tiden er den største grund til, at mange vælger busturen fra, da en del af ferien ’går til spilde’ i bussen. Man kan dog sige, at denne tid bør ses som en del af ferien, hvor der opleves en masse, og hvor det sociale samtidig er i fokus.   At sidde ned kan være anstrengende Selvom en bustur kan spare dig for den anstrengende følelse af selv at sidde bag rettet, kan det være hårdt at sidde ned i mange timer i træk. Det gælder både for børn og voksne.   Kø på motorvejen er en almindelighed Noget som alle, der har kørt til syden på ferie i bil, kender til, er kø på motorvejen. Det kan betyde enorme forsinkelser, og ved at f.eks. tage fly eller tog, kommer man udenom dette. Bussen ryger selv direkte ind i en kø, hvis en sådan skulle opstå.   Nogle destinationer er umulige Der findes destinationer, som simpelthen må droppes, hvis man ønsker at tage på busrejse. Det er sjældent, at en bus eller bil ikke på den ene eller den anden måde kan finde vej fra Danmark til en destination, men skal det være inden for en rimelig tids- og prisramme, må nogle steder udelukkes.   Gør dig klar til at være på i mange timer Busturen tager ikke bare mange timer – den tager mange timer i selskab med andre. Du skal være på i mange timer, og larm må du vende dig til, hvis du vil med bus.    Er du mere til flyrejser? Så se her, hvor du skal flyve hen i 2018.

Busrejse pris vs. flyrejse pris

september 2018


Når du skal på ferie, er første step på vejen altid at overveje hvilken transportform, du vil benytte dig af. For mange står valget mellem fly og bus, og det kan ofte være prisen på rejseformen, som afgør, hvilken der vælges. Men hvor meget forskel er der på prisen for en fly- og en busrejse?   Prisen er altid afhængig af flere faktorer Uanset hvilken sammenligning af fly og bus, som der laves, er det nødvendigt at huske, at prisen altid er afhængig af flere faktorer – f.eks. hvor luksuriøs man ønsker, at rejsen skal være, og hvor mange forskellige ting man ønsker, at den skal indeholde.   Et eksempel på en pris Nedenfor får du et eksempel på prisforskellen ved at rejse med fly og bus til destinationen Berlin fra København. Benyttes det store busselskab Flixbus, er det muligt at få en returbillet i de danske skolers efterårsferie for 149 kr. pr. person – uanset alder. Turen tager ca. 8 timer og er med flere stop undervejs. Flixbus er desuden kendt for sine komfortable busser med masser af faciliteter og gode chauffører. Der findes derudover selskaber, som tilbyder pakkerejser med bus og hotel fra ca. 1500 kr. for 3 nætter. Prisen på en flyrejse til Berlin afhænger meget af, hvilket selskab der vælges. Det er muligt at flyve fra København til Berlin med lavprisflyselskaber som f.eks. Easyjet i skolernes efterårsferie for ca. 400 kr. pr. person tur/retur, men skal der bagage med, er dette naturligvis en ekstra omkostning. Er du på udkig efter en lidt mere luksuriøs rejse, tilbyder SAS direkte billetter for ca. 750 kr. pr. person. En sammenligning af priserne for flyrejse og busrejse viser altså, at busrejser i ovenstående tilfælde er noget billigere end en flyrejse.   Hvad er det gode ved busrejse – og hvad med fly? En busrejse er godt nok det billigste alternativ, men det betyder ikke, at det er det rigtige valg for alle. Her får du 4 gode grunde til at vælge bus: Bus er en komfortabel rejsemåde Du får masser af tid til at være sammen med familien og møde nye mennesker Der er pauser undervejs, så du kan strække benene og få luft Faciliteterne i rejsebusser er mange   Når det gælder rejser med fly, er der også både gode og dårlige sider, og selvom det ofte er lidt dyrere end at rejse med bus, er der helt sikkert nogle ting, som gør det mere fordelagtigt – i hvert fald for nogle: Fly er den hurtigste transportmulighed Mulighed for mere luksuriøse muligheder Kan ofte findes i kombination med hotel Sikkerheden er i top  Læs mere om du skal vælge lavpris eller almindeligt flyselskab her.   Ekstra omkostninger skal også regnes meds Selvom det af ovenstående kan konkluderes, at der bestemt at fordele ved både flyrejser og ferie med bus, men at busrejser oftest er billigst, må man ikke glemme, at der altid kommer ekstra omkostninger, som ved begge typer skal regnes med. Ved flyrejser gælder det f.eks. parkering eller transport til en lufthavn, mens en bus undervejs holder mange pauser, hvor man lokkes til at købe snacks til turen på dyre restepladser. Er økonomien i fokus, er det derfor ikke altid nok at kigge på de overordnede transportomkostninger, men hvis dette alligevel gøres, er busrejser det billigste alternativ.    

10 ting i tasken til busturen

september 2018


Busrejser vinder mere og mere frem, og selvom de mange timer i det rullende køretøj kan være hyggelige, kan tiden nogle gange virke lang. Derfor kan det være nødvendigt med lidt ekstra underholdning, noget spiseligt og drikbart eller noget praktisk, som der kan gøres brug af, når behovet melder sig. Her får du 10 ting, som altid bør være en del af pakkelisten til tasken, som du har med på busturen på vej på ferie.   Musik og høretelefoner Når tiden kan virke lang og de mange mennesker i bussen bliver forstyrrende, er musik i et par høretelefoner den bedste udvej. Lav en god playliste, læn dig tilbage og tag en slapper med lækker musik i ørene. Få inspiration til de bedste sing-a-long sange til ørerne her - selvom det nok ikke bussen, du skal flashe din smukke stemme, kan de stadig nynnes til.   Oplader til din mobil Vi er blevet mere og mere afhængige af vores telefon, og når vi har brug for tidsfordrivende aktiviteter, kommer mobilen ofte frem. Men den kan ikke holde strøm for evigt, og skal den bruges til f.eks. både spil og musik, er det nødvendigt med en oplader – husk den!   Spiselige snacks For mange er det at kede sig ofte lig med at spise, og selvom det hurtigt kan udvikle sig til en usund vane, er det helt klart, at man på en bustur til Spanien eller lignende kan få brug for nogle spiselige snacks. Det kan være alt fra slik, chips, nødder, grøntsager til frugt.   Drikkevarer På trods af at der holdes regelmæssige pauser på en bustur, kan tørsten melde sig, når man mindst venter det, og det er derfor altid en god idé at medbringe nogle drikkevarer i tasken allerede inden afgang.   Bøger, kort og rejsebeskrivelser Bøger betyder for nogle køresyge, men for mange er det en god måde at få tiden til at gå på. Når du er med bus på ferie, kan du passende læse en rejsebeskrivelse, kigge på et kort eller se på anmeldelser af interessante steder ved din destination.   Hjernegymnastik – krydsord og sudoku Hjernen skal holdes i gang, selvom kroppen slapper helt af, når busturen er startet. Det gøres bedst med sudoku, krydsord eller en anden hjernevridende aktivitet, som ofte kan findes både i papirform og på telefonen.   Skriveredskaber Har du medbragt et spil kort, et krydsordsblad eller vil du begive dig ud i at skrive din egen historie på turen, er en kuglepen, blyant eller tusch nødvendigt. Der er ikke noget værre end at have glemt et skriveredskab, når man pludselig skal bruge det, og det er derfor altid godt at have liggende.   Rejsepude og tæppe Den nemmeste måde at få tiden til at gå på er ved at sove. Men uden pude og/eller tæppe er det svært. Der findes et hav af forskellige puder og tæpper i rejsestørrelse, som nemt kan medbringes i tasken til den lange bustur.   Ekstra tøj Ekstra tøj er noget, som mange nedprioriterer, når de skal rejse med begrænset bagageplads, men på samme måde som med skriveredskaberne, ved man aldrig, hvornår man kan få brug for det. Om det er spildt sodavand eller en træls lugt, som er årsagen, er lige meget. Medbring ekstra tøj – så har du noget at skifte med, hvis uheldet er ude.   Hygiejneprodukter Det kan nemt blive både svedigt og ulækkert at side i en bus i mange timer, og derfor kan produkter som f.eks. vådservietter, en deodorant, tandbørste og sæbe være fabelagtigt at kunne trække frem fra tasken.