Weekend i København

En forlænget weekend behøver ikke altid gå til Sydtyskland på wellnessophold, til den svenske ødemark på kanotur eller til London på shoppetur for at få et afbræk fra hverdagen. Også vores egen hovedstad tilbyder pulserende storbyliv, formidabel shopping, historisk arkitektur og kulturelle oplevelser for hele familien. Tag kæresten, forældrene, vennerne eller familien under armen og sæt kursen mod vores egen hovedstad, når kalenderen tilbyder tid til en forlænget weekend. Hvad enten I skal på romantisk kærestetur, hyggelig venindeshoppetur eller familietur med kvalitetstid i fokus, kan København danne de perfekte rammer for jeres forlængede weekend.

 

Her skal I bo i København

Hvor I skal indlogere jer i København kommer helt an på jeres krav, ønsker og budget, og der findes muligheder for alle budgetter og behov.

 

Kombineret spa og weekendtur

Vil I kombinere weekendopholdet med en wellness oplevelse er Hotel Bella Sky det oplagte valg. I Ørestad på Amager lige uden for Københavns centrum ligger det 23. etagers høje hotel, Bella Sky, som er tilknyttet Bella Centret. Her får I gastronomiske oplevelser i særklasse og efter en dag med kulturelle oplevelser, kan I slappe af i hotellets luksuriøse spaområde

 

Weekendtur på budget

Rejser I på budget, kan I fx indlogere jer på en af byens hostels, hvor der ofte både kan bookes privatværelser og familieværelser. I kan også vælge at leje en privatbolig fx gennem udlejningstjenesten Airbnb, hvor I finder et utal af lejligheder og private boliger over hele København. På den måde kan I også selv tilberede måltider, så I slipper for dyre restaurantbesøg tre gange om dagen.

 

Det skal I se

Der er mange ting at se i København. Både smuk natur, imponerende arkitektur, kulturoplevelser og seværdigheder tiltrækker turister fra hele verden til den danske hovedstad. I byen findes et bredt udvalg af både gratis attraktioner og seværdigheder og museer med entre. Læs med her.

 

Gratisattraktioner

København er en unik storby, idet den omfatter både pulserende storbyliv samt smuk og storslået natur. Gå en tur gennem fristaden Christiania, Kongens Have, eller Bispebjerg Kirkegård, hvor du om foråret kan se utallige kirsebærtræer i fuld flot i deres enestående lyserøde dress. Har I børnene med, så tag på vandretur i skovene uden for København og se, om I kan finde de seks imponerende trækæmper, skabt af kunstner Thomas Dambo eller tag et smut forbi Den Lille Havfrue. Nyhavn med dens skæve og farverige huse er et syn for sig selv og tager sig godt ud i både frost og solstråler, mens havnebadet på Islands Brygge er sjovest, hvis I kan springe i det friske havvand uden at fryse tæerne af. På Bakken kan I gratis komme ind i verdens ældste forlystelsespark og nyde en atmosfærisk og unik stemning.

 

Seværdigheder med entré

Tivoli er et absolut must, når du er i København. Selvom I ikke er til vilde rutsjebaner og nervepirrende adrenalinrus, er parken i sig selv en unik oplevelse, som I ikke må gå glip af. Forlystelsesparken er over 170 år gammel og emmer af magi, eventyr, eksotisk arkitektur, historiske bygninger, smukke haver og en helt unik og atmosfærisk stemning. Oplev renæssance- og barokstil på Kronborg Slot, hvor du om sommeren kan se det berømte drama Hamlet blive opført på åben scene. Fra toppen af rundetårnet, kan I beundre en panoramaudsigt udover København, og vil I tages med på en tidsrejse, er nationalmuseet klart et besøg værd.

Der findes et utal af seværdigheder og oplevelser i København for enhver smag og et hvert budget, og denne guide indeholder blot et udpluk af dem. Går turen til hovedstaden, så glem derfor ikke at pakke denne rejseguide med i kufferten og gå selv på oplevelse i byens mange unikke gader, museer, seværdigheder og haver.

 

Læs også om andre storbyer, du skal besøge.