Dette indlæg er sponsoreret. 

Hvilket safariland skal jeg vælge?

Overvejer du en safaritur? Der er mange afrikanske lande, som tilbyder gode safariture. Hvilket afrikansk land, du skal vælge, afhænger af, hvad du ønsker at opleve. De forskellige lande har hver deres særpræg, men du er garanteret en fantastisk rejse med uforglemmelige oplevelser uanset hvilket land, du vælger. Her er 3 bud på safari destinationer i Afrika.

 

Det populære safariland Kenya

Kenya er var det første afrikanske land, der begyndte at tilbyde safari for turister, og det er stadigvæk et af de mest populære safarilande med mange fantastiske områder med forskellig natur og dyreliv. Bestanden af dyr er betydelig, og den er begrænset til et forholdsvist lille område, hvilket betyder, at der er meget stor sandsynlighed for, at du vil komme til at se de vilde dyr. Derudover er infrastrukturen i landet god, og det er nemt at transportere sig rundt til de forskellige steder.

 

Tag til Zambia og oplev uberørt natur

Zambia har en fantastisk og meget dyrerig natur, som gør, at der er mulighed for at få en masse rigtig gode safarioplevelser med hjem. Mange steder er naturen ofte uberørt, hvilket giver dig mulighed for at få fantastiske, unikke og autentiske oplevelser uden, at du hele tiden støder på andre turister, som har fået samme gode ide.

 

Oplev den årlige migration af over en million gnuer, zebraer og gazeller i Tanzania

I Tanzania ligger de to mest kendte og populære safaridestinationer i Afrika – nemlig Serengeti National Park og Ngorongoro-krateret, som begge er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Det er populært at tage på safari i Tanzania, især den nordlige del, og prisniveauet samt antallet af turister er derfor også højt. Det sydlige Tanzania er dog både billigere, og giver samtidig også mulighed for at undgå de værste turistmængder, hvilket for mange er af stor betydning.

Der er god mulighed for at se mange forskellige vilde dyr, og hvis du rejser til den nordlige del af Tanzania mellem januar og marts, har du mulighed for at se, når over en million dyr migrerer mod syd over Serengeti sletten med både løver og hyæner lige i hælene. Det er et fantastisk smukt syn, som du aldrig vil glemme.

Udover fantastiske safarioplevelser kan du i Tanzania også opleve mange af de andre store seværdigheder, som Afrika byder på, f.eks. Kilimanjaro, som er Afrikas højeste bjerg, og som er et fantastisk syn – både fra landjorden, men især også, hvis du står på toppen. Hvis du ønsker at bestige Kilimanjaro, kan du let få en skræddersyet rejse, hvor der bliver plads til det hele.