Luksus, miljø og kultur går hånd i hånd

Er du i gang med at planlægge en rejse, og er du i tvivl om, hvilke rejsemål, der er de bedste for dig? Så læs videre! Der er et hav af muligheder for gode og traditionelle destinationer, men hvilke er de allerbedste? Nedenfor præsenteres en liste over 5 fantastiske rejsemål, som skal besøges i år 2018. 

 

  1. Den alternative storby - Tallinn, Estland

Storbyferier vinder stadig frem med sine mange muligheder for både attraktioner, spisesteder og shopping. Ønsker du at besøge en mere alternativ storby, som dog stadig byder på både moderne byliv og historiske oplevelser, er Estlands hovedstad Tallinn helt sikkert et besøg værd. Storbyen er samtidig helt fantastisk, hvis du ønsker en storbyferie til billige penge, og der er bl.a. mulighed for at opleve den fantastiske udsigt over det baltiske hav eller gå en tur i den gamle og middelalderprægede bydel.

 

  1. Flamenco og tyrefægtning – Sevilla, Spanien

Spanien har i flere år været et af danskernes fortrukne rejsemål. Den andalusiske hovedstad Sevilla er kendt for flamenco og tyrefægtning, men byen har masser andet at byde på. Med en af verdens største katedraler er du sikret en smuk, kulturel oplevelse, og de små snoede gader gennem byens midte byder på lokale og globale butikker med alt fra tæpper og brugskunst til kjoler og flamencosko.

 

  1. Middelalder stemning – Lund, Sverige

Med en knap så lang rejsetid er Lund i Sverige en oplagt rejsedestination for både familier, par og enlige. Byen er bygget i middelalderstil og er især kendt for sit store universitet. I de lange brostensbelagte gader finder du et væld af historiske museer og kunstneriske gallerier og haver, og desuden er Lund kendt for sine mange lokale bed-and-breakfast hoteller i farvede bygninger og store loppemarkeder i sommermånederne.

 

  1. Eksotiske strande og varme himmelstrøg – Kap Verde, Vestafrika

Ønsker du at udforske et sandt tropisk paradis, er Kap Verde øerne i Vestafrika det perfekte sted. Øerne er de seneste år blevet et alternativ til De Kanariske Øer, og i modsætning til de lignende eksotiske rejsemål i Asien som f.eks. Maldiverne, undgår du ved rejse til Kap Verde jetlag, da tidsforskellen fra Danmark blot er 2 timer. Solen skinner 350 dage om året, og du er derfor næsten sikret varme himmelstrøg, hvis du rejser hertil.

 

  1. Oplev nordlyset på den anden side – Banff, Canada

Byen Banff ligger i Alberta, Canada, og i denne by har du mulighed for at opleve helt fænomenale naturforhold. Byen er især kendt for sine varme kilder og sin beliggenhed med Alberta Rockies bjergene i baggrunden, og i perioden mellem februar og april vil du med stor sandsynlighed kunne opleve det smukke nordlys. Du kan samtidig både stå på ski, ro i kajak, bestige bjerge og lave mange andre ekstreme udendørssportsgrene i byen, og du kan opleve Canadas ældste nationalpark.

 

Lad dig aldrig begrænse

Verden er fyldt med fantastiske turistdestinationer, og er du stadig i tvivl om, hvor du skal rejse hen i 2018, må du huske én ting. Lad dig aldrig begrænse af anmeldelser eller det, som andre folk siger, og begiv dig i stedet selv ud for at opleve nye rejsemål, som du finder interessante. Så er du garanteret en uforglemmelig rejse!