Derfor behøver du kun håndbagagen

Mange flyselskaber har gjort det til en tilkøbsmulighed at få bagage tjekket ind. Det betyder, at der med din billet ofte kun følger håndbagage, og på længere rejser kan det være en nødvendighed at betale ekstra for en større mængde bagage. Men der er flere fordele ved at nøjes med håndbagage, og dette kan især være relevant på storbyferie.

 

Fordele ved at nøjes med håndbagage:

 

  • Penge, penge, penge

Som sagt er det i dag normalt, at alle flyselskaber tager et ekstra gebyr, hvis du ønsker at medbringe en kuffert. Skal du på storbyferie, kan du ofte finde billige flybilletter, og det at skulle tilkøbe bagage er ofte ligeså dyrt som selve billetten. Det er derfor klart, at det er et kæmpe plus for dig, at du kan spare et højt gebyr, hvis du kan nøjes med håndbagagen.

 

  • Medbring det nødvendige

Der er flere generelle regler for håndbagage, men den maksimale størrelse og vægt er som regel forskellig alt efter, hvilket flyselskab, du skal flyve med. Det kan dog være en stor hjælp, at du i din håndbagage må medbringe så mange væsker under 100 ml., som kan være i en 1 liters genlukkelig pose, for dette giver dig mulighed for at medbringe de nødvendige toiletsager.

 

  • Du kan købe dig fra det

De ting, som du ikke kan medbringe i din håndbagage – f.eks. større shampooflasker eller parfumer – kan du købe dig frem til. I alle lufthavne findes en taxfreeområde, og køber du ting herfra, må de altid medbringes i flyet – også selvom det er væsker. På en storbyferie giver det samtidig god mening at vente med at købe disse ting, til man er ankommet, da der i alle større byer er mulighed for at købe de mest nødvendige ting i f.eks. et supermarked.

 

  • Undgå at miste din bagage

Med indtjekket bagage følger risikoen for, at bagagen skulle ende ved en forkert destination eller på andre måde blive ødelagt, og dette undgår du, hvis du blot medbringer håndbagage. Denne kan du have ved din side, og du har dermed kun dig selv at give skylden til, hvis der skulle ske noget med bagagen.

 

Vigtige overvejelser før afrejse med håndbagage

Om du kan nøjes med at medbringe en håndbagage er altid afhængigt af, hvor længe du skal rejse. For mange giver det rigtig god mening at nøjes med håndbagage på storbyferier, da disse ofte f.eks. varer over en forlænget weekend eller 4-5 dage midt i ugen. Og derfor ikke kræver meget store mængder bagage. Skal du på en længere rejse kan det blive et problem blot at medbringe håndbagage, da reglerne for vægt og størrelse vil begrænse, hvad du kan medbringe. Hvis du er dårlig til at begrænse dig og f.eks. vil medbringe et stort antal bukser eller har et ustyrligt shoppegen, vil du med stor sandsynlighed opleve, at din håndbagage simpelthen ikke er stor nok. Overvægt i håndbagagen er ligesom overvægt for almindelig bagage dyrt, og de sparede penge løber derfor hurtigt op her igen.

 

Let trykket og flyv af sted!

Hvis du skal på en forlænget weekend til London eller 5 dage til New York, kan du altså opnå store fordele ved at nøjes med en håndbagage. Der er for de fleste rigeligt plads til både tøj, toiletsager, elektronik og underholdning, og det kan for alle være en økonomisk fordel at undlade gebyrer til andet bagage. For mange vil fordelene ved at nøjes med en håndbagage helt sikkert være større end ulemperne!